Én ting kunne de fem såkaldte spidskandidater til posten som EU-Kommissionens formand blive enige om ved den tv-transmitterede "Eurovision Debat" torsdag aften i Bruxelles.
Og det var, at én af de fem kandidater, som er udnævnt af de europæiske partier, vil blive den næste kommissionsformand efter José Manuel Barroso. Også selvom det langt fra er afgjort, at det virkelig bliver sådan.
- EU-landenes stats- og regeringscheferne kan gøre, hvad de vil, bag lukkede døre. Men det kan ikke længere passe, at kommissionens formand skal vælges i studehandler ude i krogene.
- Hvis de ville nominere en anden, end de der står her, ville de ikke få et flertal, for ikke ét medlem af parlamentet ville stemme for, siger tyske Martin Schulz, formand for EU-Parlamentet og de europæiske socialdemokraters spidskandidat til formandsposten.
Det blev skrevet ind i Lissabon-traktaten i 2009, at valget af formand for kommissionen skulle tages med hensyntagen til valget til Europaparlamentet.
I sidste ende er det op til stats- og regeringscheferne i medlemslandene at komme med et bud på en formand, som skal godkendes af parlamentet. Flere medlemslande mener, at der kun skal skeles til valgresultatet i den proces.
Men ifølge Schulz ville det altså aldrig ske, hvis ikke det bliver én af de fem, som de politiske partier har opstillet.
Luxembourgske Jean-Claude Juncker, spidskandidat for det europæiske konservative parti, EPP, var enig med konkurrenten Schulz:
- Hvis der er tale om, at medlemmer af DER (Det Europæiske Råd som består af stats- og regeringscheferne, red.) ikke respekterer traktaten, så bliver der tale om, at man nægter demokratiet, siger han.
Leder af den liberale gruppe i parlamentet, Alde, belgiske Guy Verhofstadt, stemte i.
- Det er utænkeligt, at de vælger en anden kandidat end os. Kan vi blive enige om det? Det kan kun være en af disse kandidater. Ellers kan vi lukke parlamentets døre og demokratiets døre, siger han.
Der er valg til europaparlamentet 22. til 25. maj. I ugerne og månederne efter vil en formand for kommissionen blive udnævnt af stats- og regeringscheferne, hvorefter vedkommende skal godkendes i parlamentet.
/ritzau/
