EU giver grønt lys for amerikanske milliarder i Dong

admin

10 år siden

|

06/01/2014

Dagens topnyheder

EU-Kommissionen giver grønt lys til, at den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs kan investere milliarder i den danske energigigant Dong Energy.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som EU har udsendt mandag.

Goldman Sachs investerede otte milliarder kroner i Dong Energy i forbindelse med en kapitaludvidelse i energiselskabet.

Tilsammen skød Goldman Sachs med danske ATP og PFA i alt 11 milliarder kroner i Dong. Aftalen blev underskrevet i slutningen af november, og nu har EU-Kommissionen altså også givet grønt lys.

Investeringen bragte den danske stats ejerandel i Dong Energy ned på 60 procent fra tidligere 81 procent.

Samtidig blev de eksisterende minoritetsaktionærers ejerandel reduceret til cirka 14 procent fra tidligere 19 procent.

Efter tilførslen af de 11 milliarder kroner i Dong ser ejerandelen i øvrigt således ud: Staten ejer cirka 60 procent, Goldman Sachs cirka 19 procent, ATP fem procent og PFA to procent.

/ritzau/