Hvis folkeafstemningen torsdag ender med et britisk farvel til EU-samarbejdet, så er det sidste ord næppe sagt i den sag.
Det mener i hvert fald EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet, der forudser, at briterne efter et nej til EU bliver spurgt igen i en ny britisk folkeafstemning inden for et par år.
- Jeg tror, at det bliver ret kaotisk efter brexit, og så tror jeg, at det ender med en ny folkeafstemning, siger Marlene Wind om konsekvenserne af en mulig britisk exit fra EU-samarbejdet.
Den britiske premierminister, David Cameron, siger, at "en folkeafstemning er en folkeafstemning", og at "et nej er et nej", og der kommer ikke en ny uanset resultatet.
- Det er en mulighed, at der kun kommer én gang i en generation, én gang i livet, og resultatet afgør, hvad der skal ske, har Cameron sagt under valgkampen.
Marlene Wind tror dog, at et britisk farvel til EU vil give halvandet til to år med "ret meget kaos" og svære forhandlinger mellem EU og briterne, hvor en ny britisk premierminister afløser David Cameron.
Storbritannien vil opleve "en gigantisk kapitalflugt", fordi banker og investorer ikke kan lide usikkerhed, og det vil føre til tab af arbejdspladser, mens usikkerheden raser om briternes fremtidige forhold til EU, mener EU-professoren.
Men den afgørende faktor bliver, siger hun, om Skotland, der ventes at stemme klart ja til at blive i EU, bebuder en ny folkeafstemning om selvstændighed, fordi de ikke kan leve med et britisk farvel til det europæiske samarbejde.
- Hvis skotterne oven i alt det andet vil have en ny folkeafstemning om selvstændighed, så er det en britisk nation, der er revet i tusind stykker, siger Marlene Wind.
- Og det vil være for stort et nederlag både at skulle sige farvel til EU og Det Forenede Kongerige, siger hun.
EU-professoren siger samtidig, at hvis briterne ender med at stemme sig ud af EU, så skyldes det, at de europæiske ledere har svigtet EU-samarbejdet.
De taler det europæiske samarbejde ned og problematiserer beslutningerne, som om de ikke selv har haft noget med dem at gøre, mener Marlene Wind.
- Men beslutningerne kommer jo ikke fra oven ud af det blå. De har selv været med til at vedtage dem, og så må de jo også stå på mål for dem, siger hun.
/ritzau/
