Medlemmerne af EU-Parlamentet har onsdag med stort flertal sagt god for nye udbudsregler, der blandt andet skal sikre, at offentlige myndigheder får meget nemmere ved at stille krav til for eksempel kvalitet, miljø og sociale forhold, når de køber stort ind.
Parlamentet har i sine forhandlinger med medlemslandene blandt andet været bekymret for, at de hidtidige regler for offentlige udbud i EU-regi har været alt for fokuserede på, at myndighederne skal vælge det billigste tilbud.
Der er også åbnet for mere plads til, at myndighederne selv efter at have afsluttet udbudsrunden kan arbejde videre med den valgte leverandør for at udvikle det konkrete produkt, de køber.
Den danske socialdemokrat Christel Schaldemose, der via sin plads i parlamentets udvalg for det indre marked har været aktiv i lovgivningsarbejdet, medgiver, at reglerne giver mere bureaukrati.
Men hun mener alligevel, de bliver bedre.
Blandt andet fordi tilladelsen til at stille sociale krav til de offentliges indkøb også åbner for, at man for eksempel kan lave kædeansvar for hovedentreprenøren, så han skal sikre overholdelsen af reglerne på det danske arbejdsmarked.
- Vi er endt med noget, der ikke nødvendigvis er lige let tilgængeligt. Men der bliver mere fleksibilitet, og man kan bruge offentlige udbud mere strategisk.
- Men det, der glæder mig allermest, er, at EU's udbudsregler kan bruges som et af mange redskaber til at bekæmpe social dumping, siger Schaldemose til Ritzau.
Den belgiske socialdemokrat Marc Tarabella, der har været en af parlamentets forhandlere i sagen, siger, at reglerne giver borgerne bedre garanti for, at deres penge bliver brugt effektivt.
- De nye kriterier sætter en stopper for den laveste pris' diktatur og sikrer, at kvalitet igen bliver det helt centrale, siger Tarabella i en pressemeddelelse.
De nye regler blev allerede i juni sidste år forhandlet på plads med medlemslandene, så parlamentets godkendelse er sidste skridt i den lange lovgivningsprocedure.
Reglerne træder i kraft, 20 dage efter at de er offentliggjort i EU-Tidende. Derefter har medlemslandene to år til at gennemføre dem i deres nationale lovgivninger.
/ritzau/
