Hvad laver den taske der, og opfører ham derovre sig ikke lidt rigeligt mistænkeligt?
Et år efter angrebet på Krudttønden og synagogen i København svarer mere end halvdelen af de adspurgte i en ny rundspørge fra Voxmeter, at de er blevet mere opmærksomme på mystiske genstande og personer i det offentlige rum.
Langt størstedelen svarer, at de i "ringe" eller "nogen" grad er blevet mere opmærksomme, mens godt hver tiende svarer, at det for dem gælder i "høj" eller "meget høj" grad.
Til trods for at antennerne tilsyneladende er længere ude for mange, betyder det ifølge lektor og terrorforsker Carsten Bagge Laustsen fra Aarhus Universitet ikke, at danskerne afholder sig mere fra at færdes i det offentlige rum efter skyderierne i København 14. og 15. februar sidste år.
- For det første er der generelt en forståelse for, at risikoen for at blive ramt af et terrorangreb er mikroskopisk i en grad, så det lidt populært sagt er mere sandsynligt at dø af et bistik, siger han og fortsætter:
- For det andet ved folk godt, at angrebene i København var rettet specielt mod Lars Vilks, der havde tegnet Muhammed, og mod den jødiske menighed.
- Derfor kaster et sådant angreb ikke så lange skygger i den brede befolkning, som eksempelvis det i Paris, hvor målet var helt tilfældige mennesker.
Ifølge terrorforskeren spiller det desuden ind, at de fleste danskere har stor tiltro til myndighedernes evne til at optrevle spirende terrornetværk.
- Vi er i Danmark verdensmestre i social tillid, og der er generelt en opfattelse af, at statsmagten og efterretningstjenesten er i stand til at matche truslen. Derfor er der også en forståelse af, at angrebet sidste år var en undtagelse, siger han.
Årsdagen for angrebet på Krudttønden og synagogen er på søndag, hvor de to ofre mindes ved et arrangement på Christiansborg og en efterfølgende procession i København.
/ritzau/
