Esbjerg-back erstatter skadet Simon Poulsen

admin

10 år siden

|

18/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der bliver intet comeback på A-landsholdet i fodbold for venstrebacken Simon Poulsen i denne omgang.

En lyskeskade forhindrer AZ Alkmaar-spilleren i at deltage i de kommende venskabskampe ude mod Ungarn og hjemme mod Sverige.

Det meddeler Dansk Boldspil-Union i en pressemeddelelse.

Simon Poulsen blev for nylig udtaget til landsholdet for første gang i et års tid.

Simon Poulsen bliver erstattet af Esbjergs Jonas Knudsen, som i forvejen var udtaget til U21-landsholdet.

Jonas Knudsen bliver en af flere debutanter i truppen.

A-landsholdet møder den 22. maj Ungarn i Debrecen. Seks dage senere kommer Sverige på besøg i Parken i København.

/ritzau/