Tyrkiets ubestridte leder igennem mere end et årti optrådte tirsdag i en uvant rolle, da han erklærede sig parat til at opgive et omstridt lovudspil, der har til formål at svække domstolenes og retssystemets magt.
Men samtidig med signalet fra premierminister Recep Tayyip Erdogan fortsætte den politiske tumult i Tyrkiet, da politiet foretog razziaer hos den islamisk velgørenhedsgruppe, Den Humanitær Hjælpefond (IHH).
Gruppen beskyldes for at være tæt på al-Qaeda og for at sende våben til oprørsgrupper i Syrien.
Erdogan, som engang havde et fast greb om magten, kæmper på flere fronter, efter at korruptionsskandaler har rystet hans regering.
En af Tyrkiets mest fremtrædende instanser i forhold til lovgivningen og forfatningen har tidligere advaret Erdogans regerende parti AK om, at det kan være forfatningsstridigt at stramme grebet om hele lovgivningsapparatet.
Erdogan er oprørt over myndighedernes efterforskning af korruption, som truer med at underminere hans regering.
Tre ministre i Erdogans regering har været tvunget til at forlade deres poster, efter at undersøgelserne blev indledt, og premierministeren har måtte foretage en ministerrokade i december.
Erdogans regering har afskediget hundredvis af politifolk og statsanklagere, som har deltaget i efterforskningerne af korruptionssagerne, som ifølge premierministeren er et komplot vendt mod ham og hans regering.
Krisen bliver stadig mere tydelig på finansmarkedet, hvor de tyrkiske aktier falder.
Erdogans støtter beskylder den amerikansk-støttede islamiske prædikant Fethullah Gülen - som fortsat har tætte bånd til politiet og retsvæsnet - for at have medvirket til at sætte gang i den korruptionsundersøgelse, der svækker Erdogan.
Erdogans regerende islamistiske parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AK), bygger til dels på Gülens arbejde med at tæmme den stærke militærmagt i landet.
Der har været flere kup i Tyrkiet i nyere tid, senest i 1997.
/ritzau/AFP
