Situationen i Lemming seks kilometer nord for Silkeborg er typisk for den stigende afvikling af decentrale vandværker ude på landet.
Sagen er den, at Lemming Vandværk skal nedlægges.
Det har været på tale i over to år, fordi indholdet af pesticider er for højt, dog uden at udgøre en sundhedsrisiko, men nu er det slut.
Fra januar næste år er der indgået en aftale med Silkeborg Forsyning om, at selskabet fremover vil levere vand til de knap 200 vandkunder i Lemming.
Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.
Siden 2023 har vandværket kørt med en dispensation, der udløber i maj 2025, men det har hele tiden været planen, at vandkunderne skal overgå til Silkeborg Forsyning.
Men i den forbindelse skal der betales etableringsomkostninger af Lemming-forbrugerne. De slipper med en regning på 15.000 kroner hver, selvom forureningen stammer fra landbruget.
Vandværkets formand gennem de sidste 10 år hedder Jan Klinkby, og han har denne kommentar til landbrugets ansvar for vandværkets skæbne:
"De er lidt uskyldige, de har jo ikke gjort det af ond vilje – det er jo bare sådan, at det er borgerne, der skal betale, ærgerligt – man kunne jo godt forestille sig, at der blev lagt en afgift på salget af sprøjtegifte og de, der køber, kunne så godt bidrage”.
Fortidens synder
Forureningen i Lemming skyldes stoffet desphenyl-chloridazon, der er et nedbrydningsprodukt af pesticidet ved navn chloridazon.
Det er et ukrudtsmiddel, der tidligere har været anvendt flittigt i produktionen af roer, rødbeder og løg fra 1964 til 1996.
I den periode spredte landmænd 1,2 mio. kg af ukrudtsmidlet på danske marker. Siden 1996 har det været forbudt på grund af sundhedsskadelige effekter.
Indtil 2017 var dansk drikkevand aldrig før blevet testet for desphenyl-chloridazon, men så kom stoffet på det obligatoriske måleprogram, og der blev straks gjort en lang række fund på vandværker landet over af dette 'glemte' pesticid.
Læs her, hvordan myndighederne overhørte den ene advarsel efter den anden.
Prisen handles ned
Jan Klinkby er frivillig formand for vandværket i Lemming.
Han nævner, at den oprindelige pris for overgangen til Silkeborg Forsyning lå på den anden side af 30.000 kroner for den enkelte.
Men gennem forhandlinger er det lykkedes vandværkets bestyrelse at få beløbet bragt betragteligt ned:
"Vi har stor respekt for samarbejdet med Silkeborg Forsyning, men af en række årsager har vi ikke kendt prisen for den enkelte forbruger før nu. Derfor kan vi først melde en pris ud nu, og derfor bliver betalingsfristen også relativt kort", uddyber Jan Klinkby overfor Midtjyllands Avis 5. november 2024.
Vandværksbestyrelsen har sparet over én million kroner op i tidens løb, og det beløb vil også indgå i betalingen til Silkeborg Forsyning, og dermed reducere beløbet for den enkelte vandkunde.
National nedtur
Lemming Vandværk er langt fra det eneste danske vandværk, der har fundet pesticidrester i vandet.
På landsplan blev der sidste år ifølge de seneste tal fra GEUS, der samler nationale data om drikkevand, fundet pesticidrester i 51,8 procent af de 2062 aktive drikkevandsboringer, der er blevet indberettet analyser fra.
I 261 af dem var grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet - det svarer til godt hver ottende boring.
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en opgørelse over, hvordan det ser ud i de enkelte kommuner.
Opgørelsen viser, at der i løbet af de seneste fem år er fundet pesticidrester i 96 af landets 98 kommuner.
I Silkeborg Kommune blev der over den fem-årige periode fundet pesticidrester i 56 procent af drikkevandsboringerne.
Førhen blev boringer taget ud af drift, hvis der blev fundet rester af pesticider.
Men i dag er vandværkerne i stigende grad tvunget til enten at anlægge nye boringer, fortynde vandet med vand fra andre boringer, eller, hvis der ikke er andre muligheder, rense sig ud af problemet for at kunne levere drikkevand, der overholder myndighedernes krav.
Vandplan til 200 mio. kr. i Silkeborg Kommune
Gennem et samarbejde mellem omkring 30 vandværker og Silkeborg Kommune skal omkring 1.770 hektar landbrugsjord beskyttes mod sprøjtegifte med grundvandsparker.
I store områder af Silkeborg Kommune, svarende til næsten 2.500 fodboldbaner, skal det være helt slut med brug af sprøjtegifte og andre aktiviteter, der kan forurene grundvandet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Silkeborg Forsyning den 22. marts 2024.
En række landmænd og andre lodsejere skal derfor kompenseres for, at de ikke længere kan sprøjte deres jord som tidligere.
Det medfører en udgift, som fremover bliver lagt på prisen på vandet.
Og her kommer Grundvandssamarbejdet ind i billedet. Det er nemlig vandværkerne, der via deres takster skal finansiere indsatsen.
Hvad det præcis kommer til at koste, er det for tidligt at sige. Det er Silkeborg Kommune, der skal fastsætte størrelsen for kompensationen for de forskellige typer af jordbrug, der ligger i de nye, beskyttede områder. Så konsekvensen for vandkunderne er stadig ukendt.
Med udgangspunkt i de 1.770 hektar og ud fra tidligere kompensationssager anslår Silkeborg Kommune, at erstatningen kan beløbe sig til næsten 200 millioner kroner.
Hvad det betyder for den enkelte vandkunde er ikke afgjort endnu. Og det afhænger fx af over hvor lang tid beløbet skal betales af.
