Lugten fra kødpølsen i madpakkerne har for længst bredt sig. En voksen fagter med armene og synger “Lille Peter Edderkop” for de koncentrerede børn i rundkredsen, mens et enkelt barn græder uden for sanglegen, og et andet barn banker to klodser sammen.
Der er så meget lugt, larm og indtryk i vuggestuer og børnehaver landet over, at selv forældre kan føle sig overvældet, når de henter og bringer deres små.
Mens nogle børn elsker de mange indtryk, er der andre, som ikke helt trives under bombardementet af sanseindtryk: De særligt sensitive børn.
De reagerer mere end andre børn på lys, lyd, lugte, smerte, uro, forandringer og andre menneskers følelser. Der er ikke tale om en diagnose eller en lidelse, men nærmere personlighedstræk ved børnene. Særligt sensitivitet kan udgøre både en styrke og en svaghed for barnet, siger Athina Delskov, der er psykolog og medforfatter til bogen “Sensitive børn”:
- Større enheder, fx børnehaver og vuggestuer, udfordrer i dag virkeligt de særligt sensitive. Men de kan få en meget nemmere tilværelse, når de eller deres omgivelser forstår, at de ikke er “mærkelige”, men at de derimod har brug for nogle bestemte kår for at trives.
Hun har tidligere arbejdet med mennesker med spiseforstyrrelser, hvor begrebet om særligt sensitive mennesker også gav fin mening, fordi sensitiviteten kan give store udfordringer, der munder ud i fx angst eller spiseforstyrrelse.
Læs også: Dette er ADHD - og dette er myterne om diagnosen
For at undgå mistrivsel blandt børn, der er særligt sensitive, er det vigtigt, at forældrene og omgivelserne forstår, at der ikke er tale om et uopdragent eller et uopmærksomt barn, men et barn, der indimellem har brug for en stille krog at koble af i, og at barnet måske skal skærmes lidt, når det har haft en travl formiddag eller weekend.
- Det er nemmere at slås for sit barn, hvis man har en viden om, at barnet er særligt sensitivt, og ikke uopdragent eller stresset. Har man denne viden, kan man lettere sige, at “jamen sådan her er mit barn bare”.
Det bliver med andre ord mere okay at sige højt som forælder, at ens barn ikke går til fodbold, fordi det simpelthen ikke kan kapere det – også selvom alle de andre børn går til det – når flere ved, at det skyldes, at barnet er ekstra sensitivt over for de mange indtryk og følelser, der forekommer på fodboldbanen, mener Athina Delskov:
- Som forældre skal man stå fast over for sig selv og ikke lade sig koste rundt af den offentlige mening, som måske er præget af, at der ikke er nok viden om særligt sensitive mennesker, på trods af at mellem 15-20 procent af alle mennesker er særligt sensitive. Som forældre skal man turde sige “nej, vi er ikke pylrede, vi kender barnet, og barnet har brug for det her”. Jo bedre, vi oplyser om dette personlighedstræk, jo nemmere bliver det for forældre at være forældre til sensitive børn.
Læs også: Rejser til introverte er det nye sort: Ville du tage med?
Her er kendetegnene, du kan holde øje med
Som forældre, pædagog, lærer eller anden person tæt på barnet kan man hjælpe barnet ved at lægge mærke tit, om barnet har visse træk, der kendetegner et særligt sensitivt menneske. Eksempelvis hvis du har et:
1) Meget kærligt barn, der tager meget hensyn og drager omsorg for andre.
2) Meget tænksomt barn, der reflekterer over tingene og kan komme med spørgsmål af en karakter, hvor man kan komme til at tænke “ej, en på tre år kan da ikke sige sådan”.
3) Meget kvalitetsbevidst barn. Barnet kan have en tendens til at være perfektionistisk, uden at det kun er en negativ ting. Det betyder, at barnet vil gøre meget for, at ting skal være gode. Hvis tegningen ikke er, som barnet tænkte, den skulle være, så reagerer barnet.
4) Barn, som har en meget stor retfærdighedssans.
5) Meget pligtopfyldende og ansvarsbevidst barn. Det dedikerer sig til de opgaver, det får.
6) Et meget kreativt barn. Det kan være både i forhold til at tegne, men også i forhold til at se mange muligheder i en situation. For eksempel er nogle af de her børn ofte brugt som små “mediatorer”: Det er dem, der bliver bedt om at løse konflikter, fordi de kan leve sig ind i begge parters side i en strid og så finde på en løsning.
Læs også: Sådan får du et positivt liv på 5 dage
Første skridt i at håndtere og hjælpe et særligt sensitivt barn er at anerkende, at barnet besidder ovenstående træk.
Andet skridt er at lære, hvornår det er hensigtsmæssigt at skærme barnet eller presse på for at udfordre barnet til at overkomme situationer, der måske kan virke utrygt for barnet – fx at gå til fodbold.
- Man kan ikke læse sig til det. Man må prøve sig frem som forælder, fordi det er dig, der kender dit barn bedst, uddyber Athina Delskov.
Læs også: Der er A og B-mennesker - og så er der C og D - Hvad er du?
Pointen i de seks egenskaber er dog også, at sensitivitet også er en kvalitet, og at man styrker sit barn ved at se dets træk som ressourcer, pointerer hun.
Der findes forskellige test, der giver en ide om, hvorvidt du eller dit barn er sensitivt. Athina Delskov henviser fx til hspforeningens, som du finder her.
FAKTA:
Begrebet 'særligt sensitivt' blev udbredt, da den amerikanske doktor i klinisk psykologi, Elaine Aron, begyndte at forske i menneskelige karaktertræk og relationer I 1991. I 2008 udkom hendes bog om særligt sensitive mennesker på dansk, og det har langsomt fået både pædagoger, psykologer, terapeuter, ledelsesforskere og coaches herhjemme til at dykke ned i begrebet og få øget kendskaben til det.
Der er ikke tale om en diagnose eller på anden vis lidelse, når begrebet “særligt sensitiv” bruges, men derimod et karaktertræk, der har både fordele og ulemper for de personer, der besidder det.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:
