Ruslands økonomi har i 2023 vist tegn på robust vækst, med en rapporteret stigning i BNP på 5,5% i tredje kvartal og en stigning på 3,2% i de første ti måneder, ifølge de seneste statistikker fra landets Føderale Statistiske Tjeneste.
Men det stopper ikke her.
En række vestlige nyhedsmedier og analytikere anerkender nu også dette.
Denne genopretning, som har overgået forudsigelserne fra både det Russiske Ministerium for Økonomisk Udvikling og Centralbanken, kommer på trods af internationale sanktioner pålagt efter invasionen af Ukraine i februar 2022.
Præsident Vladimir Putin har stolt meddelt, at Ruslands årlige BNP-vækst vil overstige 3,5%, og understreget, at kun en brøkdel af denne vækst kan tilskrives ressourceudvinding.
Men denne tilsyneladende positive økonomiske fremgang er ikke uden betydelige risici og underliggende problemer.
En betydelig del af Ruslands økonomiske vækst tilskrives militariseringen, med et føderalt budget, der er tungt investeret i militærproduktion.
Og denne tilgang falder ikke ligefrem på et tørt sted.
Den har rejst bekymringer om bæredygtigheden af Ruslands økonomiske fremskridt, og den økonomiske genrejsning er drevet af fremstillingsoutput, selvom olie og gas stadig bidrager væsentligt til de føderale indtægter.
Strukturen i Ruslands økonomi, som er stærkt afhængig af disse eksporter, har givet en buffer mod sanktionernes indvirkning. Det føderale underskud for 2023 forventes at være minimalt, men udgifterne til militær og sikkerhed forventes at stige markant og udgøre næsten 40% af de samlede budgetudgifter.
Denne økonomiske strategi fører dog til en stigende inflation, nu på 7,5%, og udgør en trussel mod fremtidig vækst. Centralbanken har advaret mod de inflationære pres fra øget låntagning og forbrug, og har advaret om, at Ruslands økonomiske genopretning muligvis har toppet i tredje kvartal af 2023.
Risikoen for en opbremsning eller endda en recession, der ligger og lurer i 2024.