I sidste uge ringede en 95-årig mand ved navn Bill ind til et program på BBC Radio Solent. Han fortalte, at han følte sig enormt ensom.
Opkaldet gav genlyd blandt lytterne i så stor grad, at værterne besluttede sig for at invitere ham ind i studiet. Det skriver Metro.co.uk.
Den ældre herre lytter til programmet hver dag og ringede ind for at tale om, hvordan det er at finde kærligheden sent i livet. Bill blev nemlig gift med Sheila sidste år.
De havde været venner i 30 år, og da hendes mand døde, overtog Bill opgaven med at passe på hende. De besluttede sig for at gifte sig. Kort efter faldt Sheila og kom på hospitalet. Til sidst måtte hun på plejehjem. Der bor hun nu, og er ramt af demens.
Hver dag besøger Bill sin kone. Men som han sagde i radioprogrammet, føler han sig “så ensom”.
Hans historie rørte radioværterne, der besluttede sig for at invitere på kaffe. Det tilbud tog Bill imod med kyshånd, og radiostationen sendte straks en taxa for at hente ham.
Efter besøget lagde radiostationen en video op på Facebook af mødet. Nu har Bill fået en hel del nye venner.
- Du er mere end velkommen hos mig juleaften. Jeg er polsk, og der er altid en tom stol ved mit bord. Hvis du er ensom, så kom, skriver Piotr Foka Witek eksempelvis.
Se videoen nedenfor.
Bill phoned BBC Radio Solent. He was upset, lonely and missing his wife. Alex decided to invite him in. We sent a cab to pick him up, have a listen to what happened next.
Posted by BBC Radio Solent on Wednesday, October 21, 2015Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: