Elbilernes store svaghed: Forårsager voldsommere ulykker

Henrik Rothenbücher

114 uger siden

|

13/10/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Ulykker hvor elbiler er involveret er typisk mere voldsomme og de koster mere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er rigtig mange fordele ved at køre elbil. For de fleste vil det være langt billigere at køre rundt i pr. kilometer, hvis man vælger den mest optimale ladeløsning, og så vil der typisk være færre serviceaftaler og reparationer. 

Elbilerne har dog også en stor svaghed, og den skal findes i, at ulykkerne som elbiler er involveret i, typisk er noget voldsommere end dem som benzin- og dieselbiler er involveret i.

Det er det franske forsikringsselskab AXA, der har fundet ud af, at kollisioner med elektriske køretøjer typisk forårsager mere skade, er farligere for passagerne i andre køretøjer og så er skaderne typisk dyrere at udbedre. Det skriver det New Zealandske medie Driven.co.nz.

Forsikringsselskabets undersøgelse undersøgte ulykker med elbiler efter deres kollisionstest i Zürich 2022, og her erfarede de, at elbilerne har en svaghed i deres design.

Årsagen er, at de fleste bilproducenter placerer batterierne i bunden af køretøjet, så skader fra undersiden af bilen kan føre til nogle meget dyre og til tider farlige skader.

"Vi forsikringsselskaber og vores kunder skal også håndtere nye risici: Selvom elbiler ikke forårsager flere ulykker her i landet, kan de ofte føre til dyrere individuelle skader," fortæller Nils Reich, der er direktør hos forsikringselskabet AXA i Tyskland.

Det tidspunkt hvor elbiler er er mest tilbøjelige til at forårsage en ulykke, er under accelerationen, fordi de giver et højt øjeblikkeligt drejningsmoment. Det kan resultere i, at elbilister accelerer for hurtigt og kan risikere tab af kontrol og styrt.

"De fleste elbiler, især de kraftige, har et meget højt drejningsmoment, som umiddelbart kan mærkes, når du trykker på powerpedalen," siger Michael Pfaffli, leder af ulykkesforskning hos AXA i Schweiz.

"Dette kan resultere i uønsket, rykkende acceleration, som føreren ikke længere kan kontrollere." fortæller han.