Rusland har gjort sig voldsomt upopulær efter invasionen, som af flere bliver kaldt for “Putins krig”.
Derfor mener mange også, at Putin i sig selv er hele problemet og sagen ikke kan løses før han er afsat.
Det bliver formentlig ikke på demokratisk vis at Putin træder tilbage.
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij mener, at Rusland vil tilintetgøre Ukraine politisk ved at tilintetgøre statsoverhoved.
Så er spørgsmålet, om det rent faktisk vil være juridisk lovligt at myrde et statsoverhoved direkte i en konflikt.
Hvis Ukraine havde de militære midler til at få likvideret Putin, ville det være inden for "krigens regler".
Det forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er orlogskaptajn og forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet og som især har beskæftiget sig med folkeret i forbindelse med militære operationer.
“Hvis man er et statsoverhoved og samtidig både er formel og reel chef for de væbnede styrker, så er man et lovligt mål,” siger han til TV 2.
Samme udmelding kommer fra Astrid Kjeldgaard-Pedersen, der er professor på Københavns Universitet.
“Helt grundlæggende skelner man i en international væbnet konflikt mellem kombattanter og civile. Medlemmer af de militære styrker er kombattanter, og dem må man gerne slå ihjel. Som øverstkommanderende betragtes Putin som medlem af militæret,” siger hun.
Den helt afgørende faktor er altså om, hvorvidt det ønskede mål er civil eller en del af en væbnet styrke.
Præsident Zelenskij har selv deltaget aktivt i kampene mod Rusland, hvorfor han også må betegnes som en kombattant.
Dermed kan begge ledere være et legitimt mål for hinanden hver især.
Tiden må vise, om det kommer så vidt. Dog er det sjældent set, at statsledere dræber hinanden i en væbnet konflikt.
