På papiret kan et nej ved torsdagens folkeafstemning godt føre til, at flere vil søge asyl i Danmark sådan, som statsminister Lars løkke Rasmussen (V) onsdag fremhæver i Jyllands-Posten.
Men der er en stribe "hvis'er", der skal falde på en bestemt måde, hvis Danmark med statsministeren ord kan ende som "asylmagnet", påpeger EU-ekspert og professor på Københavns Universitet Marlene Wind.
Kort fortalt skal de nuværende EU-forhandlinger om en ny måde at håndtere flygtninge på under den såkaldte Dublin-forordning falde på plads.
De skal også falde på plads således, at EU indfører et særligt kvotesystem til omfordeling af flygtninge - der i efteråret ellers har splittet unionen - og som man så fra dansk side skal vælge at stå uden for.
Og i det tilfælde kan Danmark alt andet lige stå i en situation, hvor vi vil være et mere tiltrækkende land at søge asyl i, påpeger Marlene Wind.
- Der er ret mange hvis'er i det her. Vi ved jo ikke, hvordan forhandlingerne om en ny Dublin-forordning ender, siger hun.
- Jeg regner med, at statsministeren taler ud fra, at de ender der, hvor Angela Merkel (den tyske forbundskansler, red.) gerne vil have det, nemlig at Dublin-forordningen ændres til, at man ikke længere kan sende flygtninge tilbage, men at der så skal være omfordeling af flygtninge, siger hun.
- Der er jo ingen, der ved, hvordan den lander, men der er meget, der tyder på, at det ender på den måde, fordi mange lande ønsker det, og så vil Dublin være med omfordeling mellem landene, og hvis vi så ikke siger ja tak til det, så falder vi ud af forordningen, forklarer hun.
Hagen ved at stå uden for en eventuel ny Dublin-forordning med flygtninge-kvoter er, at Danmark så ikke kan sende asylansøgere tilbage til lande, de allerede har været i.
- Man kan jo risikere, at der vil være flygtninge, der vil tænke, at man kan tage til Danmark, fordi man så ikke kan blive sendt tilbage herfra, forklarer Marlene Wind.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen udsendte de danske myndigheder sidste år cirka 1500 asylansøgere, fordi de allerede havde været i andre lande forinden.
Omvendt - har statsministeren flere gange pointeret - modtog Danmark så "omkring 500" asylansøgere den anden vej.
Det sidste tal er dog reelt noget højere.
Ifølge Udlændingestyrelsens årsopgørelse ("Tal og fakta på udlændingeområdet 2014, side 14, red.) modtog Danmark faktisk 848 asylansøgere.
/ritzau/
