Hvis man bliver taget som gidsel, skal man samarbejde med gidseltagerne - tale med gidseltagerne og få skabt et bånd til dem.
Det øger ens chance for at overleve, fortæller Rezwan Ali, der er sikkerhedsekspert hos Falck.
- Man skal træffe et bevidst valg om, at man samarbejder med gidseltagerne for at undgå, at man bliver skadet, siger han.
Torsdag aften blev fem medarbejdere fra Læger uden Grænser, heriblandt en dansker, taget som gidsler i Syrien.
Rezwan Ali holder kurser for danskere, der skal udstationeres i brændpunkter.
Her fortæller han blandt andet, at man skal lægge en bevidst plan om at samarbejde. Det øger ens chancer for at overleve med færrest mulige fysiske og psykiske men.
Hvis man er flere gidsler sammen, skal man støtte hinanden og tale om den angst, skyld og skam, som en gidseltagning kan fremprovokere. Følelserne må ikke få overtaget, så man mister evnen til at samarbejde.
For at forsøge at undgå, at det kommer så langt, skal man sørge for ikke at have en fast rutine, hvis man er udstationeret i et uroplaget område, forklarer han. Hvis potentielle gidseltagere kan læse ens planer, kan man risikere at blive et mål for dem.
Hvis man støder ind i nogle mennesker, der er interesserede i, hvad man laver, skal man notere sig det.
- Desuden er det vigtigt, at man lærer at læse det billede, man bevæger sig i. Der vil typisk ske en forandring, inden gidseltagningen finder sted, siger Rezwan Ali
Hvis gadebilledet pludselig er tomt, kan en gidseltagningen være under opsejling. Hvis gidseltagerne slår til, skal man tage dybe vejrtrækninger. Dybe vejrtrækninger reducerer stresshormonerne.
- Når man bliver stresset, forsvinder evnen til at tage rationelle beslutninger. Kroppen går på autopilot, og man enten fryser, flygter eller kæmper. Det er uhensigtsmæssigt, siger Rezwan Ali.
Gidseltagerne er nemlig selv stressede, når de som det første skal vurdere, om man er fjendtlig eller ej.
/ritzau/
