I modsætning til Berlinmuren, der faldt ved slutningen af den kolde krig, så står straffelovens spionage-paragraffer stadig.
De centrale spionage-bestemmelser i straffeloven kan dog vise sig ikke længere at være tidssvarende.
Derfor er der en idé i at se på mulighederne for en opdatering af paragrafferne, mener Flemming Splidsboel, der er lektor ved Københavns Universitet og arbejder med efterretningsstudier.
- Det er klart, at vi har en spionage-lovgivning, der er lavet i en helt anden tid, og som afspejler en anden virkelighed. Det i sig selv kan måske indikere, at den skal opdateres, siger Flemming Splidsboel og fortsætter:
- På den anden side må vi sige, at hvis der ikke er store problemer med den til daglig, så bør vi måske overveje, hvorvidt loven bør ændres. Men et nærmere eftersyn af, hvor mange der slipper udenom af de folk, vi gerne vil fange, kan måske indikere, om der er noget, som skal laves om.
I søndagens udgave af Politiken fortæller den afgående chef for Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf, at spionageloven "ikke tager højde for, hvordan spionage udføres nu om dage, og hvem den rettes mod" og derfor trænger til en opdatering.
Da straffelovens spionage-paragraffer blev udformet under den kolde krig, var hensigten at opbygge et værn mod den tids lavteknologiske spionage mod staten, der typisk blev udført af Østblokken.
En stor del af nutidens spionage går dog ikke længere mod staten, men mere mod blandt andet enkeltpersoner og virksomheder.
- Hvis vi har eksempler på personer, som har begået digital spionage, og som er sluppet af sted med det, så synes jeg, det er helt på sin plads at se på, om den skal ændres. Det er klart, at mange ting har ændret sig inden for de sidste tyve til fyrre år, siger lektoren fra Københavns Universitet.
Flemming Splidsboel nævner eksempelvis, at da den finske professor fra Københavns Universitet, Timo Kivimäki, sidste år blev dømt som spion, var det med brug af en af straffelovens paragraffer.
- Så den kan stadig opsamle nogle fisk. Spørgsmålet er så bare, om der går nogle fisk igennem nettet, og om vi har eksempler på det, siger Flemming Splidsboel og fortsætter:
- Hvis det viser sig, at vi har et større problem, synes jeg, at det er helt på sin plads med en opdatering.
/ritzau/
