Da Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2009 overtog posten som generalsekretær for Nato, så det internationale samfund og alliancens opgaver væsentligt anderledes ud, end de gør, netop som norske Jens Stoltenberg er på vej til at tage over.
Dengang fyldte Afghanistan billedet, og den største opgave for Anders Fogh Rasmussen bestod i at overbevise amerikanerne om, at det fortsat gav mening at samarbejde med europæerne og samtidig presse Europas nationer til at yde mere.
Sådan er det ikke længere - i hvert fald ikke lige nu, forklarer Ole Wæver, der er leder af institut for statskundskab på Københavns Universitet.
- Man må sige, at det her med Rusland ændrer vilkårene meget - i hvert fald på en kort og mellemlang bane.
- Mange mener, at Nato nu må være en organisation, der skal forsvare Europa mod Rusland, og sådan er det også lige nu. Men hvis vi tænker to eller tre år ud i fremtiden, så vil det ikke længere se sådan ud i Washington, mener Ole Wæver.
- Kina vil relativt snart blive mere interessant end Rusland, og der vil angiveligt også være nogle terroroperationer, der er vigtigere for USA, vurderer forskeren.
Således tvivler han på, at den øjeblikkelige situation vil præge den tidligere norske statsministers regeringstid særlig længe.
- De to vigtigste opgaver bliver at få europæerne og amerikanerne til at blive enige og tilfredse med hinanden, og så bliver det en stor opgave at tegne Natos profil: Hvad er Nato, og hvordan skal vi opfatte Nato i den kommende periode?
- Skal man eksempelvis kaste sig ud i nye store operationer for at bevise sit værd?, siger Ole Wæver, der ikke anser Nato for at være nogen særlig stærk aktør.
Netop derfor er Jens Stoltenberg også et rigtig godt valg til posten som ny generalsekretær, mener forskeren.
- Der er nogle interessante lighedspunkter mellem Fogh og Stoltenberg. Det er begge politikere med høj individuel autoritet, troværdighed og gennemslagskraft.
- Noget af det, der gælder på posten som Natos generalsekretær, er, at man egentlig ikke har store kompetencer. Det vil sige, at hvis man vil fylde rollen ud, så kræver det relativt stor gennemslagskraft.
- Man er nødt til at være sådan en, der har frækheden og hurtigheden til at sætte sig igennem og lede og få lov at styre tingene i en retning, selvom man måske egentlig ikke har beføjelserne til det, siger centerlederen.
/ritzau/
