Egyptisk hærchef overvejer præsidentposten

admin

10 år siden

|

11/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den egyptiske hærchef, general Abdel Fattah al-Sisi, siger lørdag, at hvis han stiller op til præsidentvalget, skal det være på opfordring fra folket og med mandat fra hæren, oplyser den statsstyrede avis Al-Ahram.

Det har længe været ventet, at al-Sisi vil gå efter posten, men han har endnu ikke meldt klart ud, hvorvidt det også kommer til at ske. Lørdagens udtalelse er dog den første indikation fra hans side om, at han muligvis stiller op.

- Hvis jeg stiller op, skal det være fordi, folket ønsker det og med støtte fra hæren. Vi lever i et demokrati, siger han.

I juli fjernede hæren landets første demokratiske leder, den islamistiske Mohamed Mursi, efter massedemonstrationer omtrent et år efter, at Mursi var blevet valgt.

Herefter udpegede hæren en midlertidig præsident og varslede en plan for overgangen til demokrati.

/ritzau/Reuters