Folkeafstemningen i Egypten er en milepæl i den plan, som Egyptens militærstøttede regering har for overgangen til demokrati, selv om en brutal nedkæmpelse af Det Muslimske Broderskab fortsætter.
Ved afstemningen er der meget fokus på hærchefen og forsvarsministeren, general Abdel Fattah al-Sisi, som er blevet kørt i position til at blive valgt til landets næste præsident.
Et præsidentvalg kan komme allerede i april, og det har længe været ventet, at al-Sisi vil gå efter præsidentposten, men han har endnu ikke meldt klart ud, hvorvidt det også kommer til at ske.
- Hvis jeg stiller op, skal det være fordi, folket ønsker det og med støtte fra hæren. Vi lever i et demokrati, sagde han forud for forfatningsafstemningen, der afvikles tirsdag og onsdag.
Den 59-årige al-Sisi, der er uddannet på Egyptens militærakademi i 1977, er som mange egyptiske officerer en beundrer af den tidligere nationalistiske præsident Gamal Abdel Nasser.
Han ventes inden for få dage at meddele sit kandidatur ved præsidentvalget. Når det sker, vil meddelelsen blive hilst med begejstring hos hans tilhængere, men den vil også udløse mere konflikt og splittelse i forhold til den islamistiske opposition.
I juli fjernede hæren landets første demokratiske leder, den islamistiske Mohamed Mursi, efter massedemonstrationer omtrent et år efter, at Mursi var blevet valgt.
Herefter udpegede hæren en midlertidig præsident og varslede en plan for overgangen til demokrati.
Det Muslimske Broderskab, der sidste år var Egyptens bedst organiserede parti, er i dag trængt stærkt i defensiven, og opbakningen til en forfatningsændring vil styrke hæren og al-Sisi yderligere.
Mindst ni mennesker blev dræbt tirsdag ved konfrontationer mellem Det Muslimske Broderskabs tilhængere og politiet, siger officielle kilder. Mindst to mindre bomber blev bragt til eksplosion - i Kairo og i byen Mahalle i Nildeltaet - men ingen kom noget til.
Broderskabet, der fortsat støtter den fængslede Mursi, har opfordret til en boykot og protestaktion. Iagttagere forudser tiltagende vold i de kommende døgn - og på længere sigt en støt stigning i vold og terrorisme.
Kurserne på aktiemarkedet i Kairo steg dog tirsdag, da mange forventer en mere stabil regering. Kurserne nåede op på deres højeste niveau siden opstanden i 2011 mod præsident Hosni Mubarak.
/ritzau/AFP
