Efterlyser millionær: Har du været forbi denne tankstation?

Mathias Busekist

86 uger siden

|

02/04/2023
Nyheder
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Det var ikke en aprilsnar!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Aprilsnaren bringer det værste frem i folk. Og hvis du, som tusindvis af andre, 1. april ikke turde tro på noget, så bør du måske læse med her.

Det er der i hvert fald én enkelt dansker, der burde.

Således har danskeren, som nu kan vende tilbage til gårsdagens nyheder med nyfunden optimisme, vundet flere millioner kroner.

Pressemeddelelsen, som Danske Spil har udsendt, bekræfter, at de fortsat leder efter den nyudklækkede millionær, som siden 1. april har kunnet kalde sig vinder af hele syv millioner skattefri kroner.

Videre bliver det bekræftet, at kuponen blev købt på Q8 i Låsby.

Til Ekstra Bladet fortæller Annette Mikkelsen, der er forretningschef på tankstationen, at fordi de ligger ude på motorvejen, sælger de ikke særlig mange lotto-kuponer.

Derfor har de aldrig før solgt sådan en vinder-kupon. Men hun lægger dog ikke skjul på, at det er fedt.

"Jeg er lige blevet ringet op af Danske Spil, og jeg har skrevet rundt til personalet, at der er en medarbejder, der har været så heldig at gøre en eller anden kunde rigtig glad."

Og spørger man Annette Mikkelsen, så må det være datoen, der har været skyld i, at vinderen endnu ikke har meldt sig.

"Hvis nu jeg havde ringet til en kunde, og fortalt at de havde vundet, så havde de nok troet, at det var en aprilsnar. Men i og med, at man har en fysisk kupon på sig og man selv finder ud af det, så tror jeg ikke, at man ville være i tvivl," fortæller hun.

Det er heller ikke længe siden, at Danske Spil måtte efterlyse hele fire nyudklækkede Lotto-millionærer.

Her var der fire danskere, der kom fra den ekstraordinære Lotto-trækning 25. december, som ikke havde givet sig til kende.

I den forbindelse er det værd at notere, at man kan præmiesøge sin kupon i Lotto-appen.