Efter uhyggelige teorier i mysteriet om 2-årige Èmile: Politiet gør endnu et nyt fund

Emil Martesen

36 uger siden

|

09/04/2024
Nyheder
Foto: Fransk Politi
Foto: Fransk Politi
Politiet gør endnu et nyt fund i den tragiske sag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et tragisk fund er blevet gjort i sagen om den forsvundne 2-årige dreng, Émile Soleil, der trak overskrifter internationalt efter hans forsvinden fra bedsteforældrenes hjem i Vernet i juli 2023.

Mediet Le Figaro kunne dengang - ifølge informationer fra statsadvokaten - løfte sløret for, at en lille del af drengens knogler nu var blevet fundet.

"Efterforskerne tog knoglerne med og overgav dem til IRCGN (retsmedicinsk afdeling, red.) for at udføre genetiske identifikationsundersøgelser, som gjorde det muligt 31. marts at konkludere, at der var tale Émile Soleils knogler", lød den tragiske melding.

Her lagde de ikke skjul på, at det en vandrer, der helt tilfældigt lagde mærke til knogleresterene, da hun var ude at gå en tur et par kilometer fra den lille franske landsby, hvor han forsvandt i sommers.

Men det stopper ikke her.

Sagen der efterhånden indeholder flere ubesvarede svar end spørgsmål har i den grad affødt en masse forskellige teorier.

Politiet arbejder ud fra en række forskellige teorier i den tragiske sag, der nu har fået kastet endnu mere brænde på bålet.

Efter en intensiveret søgeindsats i området nær Haut-Vernet, hvor både efterforskere og trænede hunde har deltaget, så har det ifølge statsadvokaten i Aix-en-Provence, Jean-Luc Blachon, allerede båret frugt med opdagelsen af yderligere fund:

"Et lille stykke knogle, der tilhørte Émile, blev fundet i samme område som tøjet", udtaler han ifølge BFM TV.

Han fortæller i samme ombæring, at man i onsdags fandt en ny, lille knogle, som har vist sig at tilhøre drengen, da man mandag blev bekendt med resultatet af analysen.

Det nye fund er et vigtigt skridt fremad i efterforskningen, men kaster ifølge anklageren ikke yderligere lys over de præcise omstændigheder vedrørende drengens død. Dødsårsagen og de nøjagtige hændelser, der førte til Émiles forsvinden, forbliver derfor et mysterium.

Efterforskerne arbejder nu på at rekonstruere Émiles sidste bevægelser fra bedsteforældrenes have til det sted, hvor fundet blev gjort, i håbet om at samle yderligere ledetråde. Samtidig fortsætter de franske gendarmer med at finkæmme området for flere spor, der kan kaste lys over denne tragiske sag.