Dyrenes Beskyttelse: Kunne du tænke dig at blive stuvet ind i en kasse og tapet til sammen med dine børn?

Ninna Andreasen

9 år siden

|

24/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag aften blev en kat fundet i en papkasse på rastepladsen ved Fjeldsted Skovkro. Kassen var tapet sammen. I kassen sammen med den voksne kat var fem killinger.

- Hun hedder Mille, stod der på kassen.

Fundet har fået Dyrenes Beskyttelses internat på Fyn til at fare i blækhuset.

På Facebook delte organisationen billeder af katten, som siden er blevet delt 5400 gange.

- Kunne du tænke dig at blive stuvet ind i en kasse og tapet til, sammen med dine børn. Og ikke vide hvorfor? Overladt til en uvis skæbne..........bliver vi fundet i tide?, spørger de i opslaget.

Læs også: Berygtet hestetræner død efter spark fra hest

Milles tilstand var ikke for god.

- Det er trist og det gør os kede af det. Mille er meget mager og har loppeeksem. Meget sulten og tørstig især, og lige nu også meget skræmt. Det er hendes killinger også, skriver internatet videre.

100 katte alene i juli
Desværre er Milles sag blot et enkelt eksempel af rigtig mange. Alene i juli har internatet modtaget over 100 katte og killinger.

- Vi har så travlt med hvordan folk behandler deres dyr nede sydpå. Men virkeligheden er bare at i Danmark har katten en så ringe status at man bare smider dem ud når det blir besværligt. Sidste år modtog vi 900 katte på Fyns Internat. Desværre bliver tallet i år højere........det går den forkerte vej, skriver internatet.

Nu efterlyser internatet nye hjem til katte i alle størrelser og farver.

- Og de trænger alle sammen til et nyt og kærligt hjem. Når de rejser fra os, så har de fået loppekur, ormekur, er blevet vaccineret, øretatoveret og neutraliseret. Og vi har åben hver eneste dag, 365 dage om året! Og vi har snart pladsmangel! Så vi har brug for at folk kommer hjem fra ferie og henter deres nye ønskemis hos os. Så vi kan hjælpe nogle flere, skriver internatet.

Se opråbet nedenfor.

Der er mange måder at komme af med sit kæledyr på. Denne her kasse blev fundet på rastepladsen ved Fjeldsted Skovkro kl....

Posted by Fyns Internat, Dyrenes Beskyttelse on 22. juli 2015

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: