En ny rapport fremhæver Danmarks position som et af de europæiske lande med den højeste pensionsalder. Tilbage i 2022 var den officielle pensionsalder sat til 67 år, og det får Danmark til at stryge til tops sammen med Grækenland, Italien og Frankrig.
Men det, der på papiret virker som en standard, dækker over individuelle udfordringer og uligheder i befolkningen, som får alvorlige konsekvenser for de arbejdstagere, der er mest fysisk slidte.
Det skriver AvisenDanmark.
Formand for fagforbundet 3F, Henning Overgaard, lægger ikke skjul på sin bekymring for, hvordan pensionsalderens stigning påvirker medlemmerne, især de ufaglærte og tidligt startende på arbejdsmarkedet:
"Hvis vi bliver ved med at lade pensionsalderen stige og ikke sikrer, at der er nogle rettigheder til at trække sig tilbage for dem, der er kommet tidligst ud, så kommer 3F'eren jo til at dø med træskoene på", siger Henning Overgaard.
Imidlertid kritiserer han det ensartede løft i pensionsalderen, som ikke tager højde for forskellene i arbejdslivets længde og hårdhed. Han påpeger, at en ensrettet tilgang kan skabe yderligere ulighed, især blandt de arbejdere, der har været på arbejdsmarkedet fra en ung alder.
For selvom der er positive aspekter da pensionsalderen ganske vist kommer til at stige, understreger Henning Overgaard, at disse fordele ikke nødvendigvis er lige fordelt.
I 2022 var der nemlig stor forskel, da mænd kunne forvente 16,3 år som tilbagetrukne fra arbejdsmarkedet, mens kvindernes tal var noget højere - nærmere bestemt 20,3 år - som tilbagetrukne fra arbejdsmarkedet. Her er formanden også klar i spyttet, når han åbent fortæller, at det er et problem, at den stiger ens for alle danskere, uden hensyn til, hvor længe den enkelte har været på arbejdsmarkedet.
