DR og TV2: Det bliver et nej ved folkeafstemningen

admin

|

03/12/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De danske vælgere har stemt nej til at omdanne Danmarks retsforbehold i EU til en tilvalgsordning. Det konkluderer DR og TV2 på baggrund af den foreløbige optælling af stemmer.

Ifølge analyseinstituttet Megafon ender folkeafstemningen med et stort nej, oplyser TV2. Samme vurdering lyder fra DR.

Klokken 21.30 torsdag aften er mere end 75 procent af stemmerne talt efter torsdagens folkeafstemning. Ifølge DR's prognose står nej-siden til at få 53,4 procent af stemmerne, mens ja-siden får 46,6 procent.

/ritzau/