Dødsulykke ses nu med helt andre øjne: Politi gør chokfund i kendt fodboldtræners hjem kort før hans død

Mathias Busekist

3 timer siden

|

25/09/2024
Nyheder
Foto: Frankfurt
Foto: Frankfurt
Politiet gjorde den grufulde opdagelse få timer inden hans død.

Dagens topnyheder

Det var et stort chok, der ramte den tyske foldverden, da det kom frem, at Frankfurts træner for U19-holdet Helge Rasche havde kørt ind i et træ, hvilket resulterede i, at han mistede livet.

Sagen synes ikke at være færdig endnu, da man nu er blevet ramt af endnu et chok.

Det skyldes, at det, som alle troede var en ulykke, nu bliver set på med helt andre øjne efter især ét chokerende fund i hans hjem.

"Ifølge politiets efterforskning er det ret sikkert, at han tog sit eget liv," skriver tyske Bild

Politiet har nemlig få timer inden Rasches død fundet materiale med børnemishandling i fodboldtrænerens hjem, hvilket anklagemyndigheden i Frankfurt også har bekræftet overfor Bild.

"Da hjemmet blev ransaget, blev der beslaglagt et stort antal datalagringsenheder. Det vil tage tid at gennemgå enhederne," står der ifølge mediet i en rapport fra myndigheden.

"På et tidligere tidspunkt blev der fundet et stort antal billedfiler med børnemishandling på enhederne."

Fodboldklubben Eintracht Frankfurt var selvsagt hurtige til at melde ud, da fodboldtræneren mistede sit liv. 

"Eintracht Frankfurt er knust over at miste Helge Rasche. Vores tanker er med hans familie og bekendte," lød det fra klubben. 

Ifølge Bild skete uheldet på en vej, der blandt andet bruges til langrend – nærmere bestemt Dietzenbach-Rodgau-ruten.

Avisen skriver, at Helge Rasche af ukendte årsager kørte af vejen, kort efter at han var kørt ind på et grusstykke, og her torpederede bilen et træ.

Rasche gik bort på ulykkesstedet.