DMI: Pas på akvaplaning, hvis du skal ud på vejene i dag

Morten Larsen

464 uger siden

|

26/12/2015

Dagens topnyheder

Traditionen tro er 2. Juledag en af årets travleste dage på landets motor- og landeveje, og i år kan turen hjem fra juleferie eller rejsen hen til endnu en julefrokost blive en sjask våd oplevelse.

Landet er ramt af regnvejr. I Sønderjylland er der flere steder målt over 40 mm regnvand, og vejrguderne fortsætter med at hælde vand ned over os resten af dagen og i aften.

- Regnen bliver ved resten af eftermiddagen og aftenen, men så vil fronten drive langsomt mod nord. I løbet af de tidlige morgentimer vil regnen dog vende tilbage flere steder i landet, siger Michael Skelbæk, metrolog hos DMI. 

Årsagen til de store nedbørsmængder skyldes en skrap frontzone, som ligger tværs over landet. Ud over de store nedbørsmængder, giver fronten også store temperaturkontraster.

Læs også: Juletrafikken arter sig - men kør tidligt eller sent

I det meste af landet ligger temperaturene på mellem tre og fem grader, mens man i den sydligste del af landet har omkring 10 grader.

Den kraftige regn kan føre til farlige situationer på vejene, da der i lavtligende områder er risiko for akvaplaning.

- Der er vådt mange steder i landet, og hvis der er tilstrækkelig meget vand kan det blive et problem for bilisterne, siger Michael Skelbæk til Dagens.dk.

Det våde element er ikke kun et problem herhjemme i Danmark, da Storbritannien er plaget af massivt regnvejr og kraftig blæst i dag.

I England var der ellers langt i ovnen til en stor fodbolddag med flere kampe på stadions i hele landet, men flere af dagens kampe er allerede blevet aflyst på grund af vejret. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: