DMI melder om sne: Her vender det tilbage

Kamille Isaksen

7 timer siden

|

20/01/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danskerne skal ikke pakke vinterjakken væk endnu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag morgen viser sig forskelligt på tværs af landet.

I Nordjylland dominerer lavtliggende skyer og tåge, herunder rimtåge, som sandsynligvis vil hænge ved i flere timer og muligvis langt op ad dagen.

I modsætning til dette har resten af landet oplevet en klaring i vejret, hvor skyerne er forsvundet. Her kan man forvente nogen eller en del sol allerede fra de tidlige morgentimer, hvilket giver en lys og venlig start på dagen.

Selvom mange steder nyder godt af det klare vejr, vil der stadig kunne optræde lokale tågebanker i landskabet i de tidlige morgen- og formiddagstimer.

Sådan lyder det fra DMI.

Det flotte solskinsvejr varer ikke ved

Skyer over Nordsøen bevæger sig langsomt østpå, og forventes i løbet af dagtimerne at sprede sig ind over Jylland, hvilket betyder, at det sidst på dagen vil være skyet og stedvis diset i Jylland, mens resten af landet kan forvente klart vejr.

Sne på vej

Allerede i næste uge vender sneen tilbage, skriver DMI. Både onsdag og torsdag er der mulighed for tøsne, hvorfor vinterjakken ikke skal pakkes væk endnu.

Og det ser ud til, at danskerne kan forvente sne on/off længe endnu.

DMI har netop opdateret sæsonprognosen, og det betyder, at de nu kigger ind i, hvordan vejret bliver i marts og april.

Som helhed ser vi ud til at få lidt mildere vejr i de to forårsmåneder.

Det skyldes, at de fleste atlantiske lavtryk ventes at tage relativt nordlige baner - oftest fra Island mod øst til Nordskandinavien eller Ishavet.

Der er dog også en risiko for koldere indslag, hvilket især gælder for sidste halvdel af marts og første halvdel af april.

Det kan give stedvis vinterligt nedbør og udbredt nattefrost, men dog næppe af længere varighed.