DMI: 25 graders varme rammer Danmark

Nicolai Busekist

136 uger siden

|

11/05/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI melder ud, at danskerne snart kan se frem til højere temperaturer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det begynder så småt at vise sig på temperaturen. Især i næste uge vil temperaturen befinde sig på et niveau, hvor man får klar antydning af, at sommeren er på vej.

Ifølge DMI kommer der nemlig et pust af varm luft op i det danske land, som især kommer til at ramme Sønderjylland. Dette pust af varm luft fører naturligvis høje temperaturer med sig.

Faktisk lyder vurderingen fra DMI på, at temperaturen kan nå helt op omkring 25 grader, men dette vil dog kun være i Sønderjylland. I resten af landet når den ikke helt dette niveau, hvor de øvrige landsdele må 'nøjes' med en temperatur på cirka 20 grader.

At det primært er Sønderjylland, der kommer til at have glæde af høje temperaturer, skyldes at luften kommer fra en sydlig retning, hvilket betyder, at den kun bevæger sig over landområder.

Da luften kun bevæger sig over landområder, vil den være varmet op, når den rammer Sønderjylland, hvilket vil få temperaturen til at snige op omkring de 25 grader.

I resten af landet undgår man ikke, at vinden har været en tur over havet, hvilket vil have en afkølende effekt på den, eftersom vandet i Danmark har en temperatur på omtrent 10 grader på denne tid af året.

DMI oplyser dog, at det hele ikke er positivt, for i næste uge kommer der nemlig også til at være regn flere steder i landet. Især onsdag og fredag ser ud til at byde på regn i hele landet.

Ikke desto mindre har danskeren dog grund til at se frem til næste uge, hvor de kan få en forsmag på sommeren med temperaturer, der kommer til at befinde sig mellem 20 og 25 grader.