Disse syv fødevarer giver pænere tænder

Aller Media

10 år siden

|

13/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lisbeth Madsen, NewsDesk  Aller Media

Du kender sikkert alt til, at kaffe, te, rygning og rødvin kan misfarve dine tænder. Lige som sukkerholdige sager kan give huller i tænderne. Men faktisk er der også flere former for grøntsager og frugt, der kan gøre dine tændere stærkere og hvidere, så du kan kompensere lidt.

Det er tandlægerne Jyoti Srivastava og Sahota Deepinder, der til Huffingtonpost.com forklarer, hvilke typer frugt og grønt du med fordel kan sætte tænderne i.

Her er tre skønhedsvaner, der faktisk gør dig grimmere. Se dem på Femina.dk


1) Gulerødder
Det er ikke, fordi gulerødder indeholder noget, der er særligt gavnligt for tænderne, men de hårde rødder får os til at tygge godt og grundigt, og det stimulerer vores spytproduktion. Vi skal bruge spyt for at neutralisere syrer og enzymer i munden, som fx kommer, når vi spiser sukker eller stivelsesholdige fødevarer. Så snup en gulerod, når du har spist slik eller chokolade for at mindske skaderne på dine tænder.

2) Blomkål
Blomkål er ligesom gulerødder særligt godt til at fremme vores spytproduktion. Især når det bliver spist råt. Så det er et fint alternativ til gulerødderne, når du har haft noget sødt i munden og gerne vil mindske syreskaderne.

3) Ost
Med årene så vil emaljen på dine tænder blive tyndere. Og det er den, der beskytter imod huller. Men mineralerne kalk og fosfor, som findes i ost, er med til at genopbygge den vigtige emalje. Så en kost, der indeholder et regelmæssigt indtag af ost, vil være godt for dine tænder. En stærk emalje vil også få dine tænder til at syne hvidere.

4) Laks
En anden kilde til masser af fosfor er laks, som derfor også er meget anbefalelsesværdigt. Ovenikøbet så indeholder laks meget D-vitamin, det hjælper til optagelsen af kalk i kroppen, hvis du spiser noget kalkholdigt til, fx fløde.

Sådan snyder du dig til større bryster. Se trickene på Femina.dk


5) Spinat
Sammen med andre mørkegrønne blade er spinat en rig kilde til magnesium, der ligesom kalk og fosfor er vigtigt til at genopbygge emaljen. Derudover er der ingen syre deri, så der er udelukkende gavnlig effekt at komme efter i forhold til tænderne.

6) Æble
Æbler indeholder masser af fibre, og sammen med teksturen i æbler er de med til at skrubbe på tænderne, så noget af en eventuel misfarvning bliver fjernet. Samtidig hjælper æblesyren til i en vis udstrækning at opløse belægning på tænderne.

7) Jordbær
Selvom bær generelt siges at misfarve tænderne, så kan ascorbinsyren i jordbær være med til at fjerne belægning. Derudover indeholder jordbær et bakteriehæmmende stof, som er med til at fjerne bakterier i munden, der ellers kan give huller.