Din reaktion på ulækre billeder afslører din politiske overbevisning

Sol Stoffregen

10 år siden

|

06/11/2014

Dagens topnyheder

Glem alt om spørgeskemaer og debatter, når du skal finde ud af, hvor du står politisk. I stedet skal du hellere kigge på ulækre billeder, for de kan hurtigt fortælle i hvilken retning din politiske overbevisning går.

Det er i grove træk resultatet af en ny iøjefaldende undersøgelse fra Virgina Tech Carilion Research Institute, hvor man har undersøgt MRI-hjernescanninger af 83 mænd og kvinder, mens de kiggede på både klamme billeder af maddiker, lig og beskidte køkkenvaske og neutrale billeder. Det skriver Huffington Post

Læs også: Forskere: Derfor er det en god idé at tisse i badet

- Bemærkelsesværdigt fandt vi, at hjernens reaktion på et enkelt modbydeligt billede var nok til at forudsige vedkommende politiske ideologi, fortæller forsker i psykologi, Read Montague, som har ledet studiet.

Deltagerne i studiet skulle rate billederne efter ulækkerhed og derefter besvare et skema med spørgsmål om fx homo-ægteskaber, våbenloven og indvandring.

Selvom deltagerne ratede billederne med samme væmmelse i skemaet, var der stor forskel på deres hjerneaktivitet, når de så billederne - og derfor kunne forskerne med 95 procents nøjagtighed forudsige deres politiske overbevisning.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

De konservative personer reagerede meget stærkere på de ulækre billeder end resten af deltagerne.

Leder af studiet, Read Montague, håber, at hvis vi accepterer, at vores hjerne er fundamentalt forskellige, kan det måske lette politiske spædninger.