Folk skal senest på deres dødsleje forholde sig til, hvorvidt de skal brændes eller begraves.
Er ønsket kremation, er det nu muligt at forholde sig til endnu et spørgsmål: 'skal din aske i en dildo?'.
Den hollandske kunstdesigner Mark Sturkenboom står bag en ny opfindelse, der muligvis kan lindre savnet af den afdøde.
Og samtidig stimulere underlivet.
Opfindelsen fra tulipanlandet er en gennemsigtig dildo med plads til en lille guldbelagt urne i.
Læs også: Nu findes dildoen, som kan gøre dig gravid
Den lille beholder kan indeholde 21 gram af den afdødes aske – og heraf har den noget bizarre opfindelse fået navnet '21 grams'.
Navnet henviser til tanken om, at den menneskelige sjæl vejer 21 gram, og dildoen med urnen leveres i en elegant boks med plads til noget af den efterladtes foretrukne parfume.
Derudover kan man tilslutte sin smartphone til boksen, så man kan tage dildoen i brug til parfumeduft og lyden af afdødes yndlingsmusik.
Mark Sturkenboom siger til metro, at ideen til opfindelsen udsprang fra at have set, hvordan en ældre bekendt havde helliget en vinduesplads i hjemmet til en urne ægtemandens jordiske rester.
- Jeg havde også læst en artikel om enker, tabuer, sex og intimitet, hvilket fik mig til at tænke: kan jeg kombinere disse ting i et objekt om kærlighed, savn og intimitet, forklarer Mark Sturkenboom.
Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: