Der skulle gå lige knap fem måneder, fra smykkeloven trådte i kraft, til den blev taget i brug. Fem asylansøgere har således fået beslaglagt i alt 79.600 kroner.
Hos Dansk Folkeparti glæder udlændingeordfører Martin Henriksen sig over, at loven endelig er blevet taget i brug. Men han kritiserer den samtidig for ikke at fungere optimalt.
- Vi ser gerne, at man arbejder videre med loven, så man gør det endnu nemmere at konfiskere værdigenstande, som asylansøgere har med til Danmark, siger han.
- Det oprindelige lovforslag gav mulighed for at beslaglægge kontante beløb på 3000 kroner og derover. Der var også bedre mulighed for at beslaglægge værdigenstande som smykker. Men de andre partier fik kolde fødder, så loven er ikke optimal.
Myndighederne har i dag hjemmel til at beslaglægge værdier over 10.000 kroner per asylansøgere. Værdigenstande med affektionsværdier så som vielsesringe og andre smykker er dog undtaget.
Derudover har de danske myndigheder ikke hjemmel til at beslaglægge værdier på udenlandske bankkonti. Og det er i Martin Henriksens optik et stort hul i loven.
- Vi foreslog, at man også skulle kunne beslaglægge midler i udlandet, men det var der ikke flertal for. Så der er helt åbenlyst et hul i loven. Hvis ministeren pludselig synes, det vil være en god idé at lukke det hul, så gør vi bare det, siger han.
At smykkeloven først er blevet taget i brug efter næsten fem måneder, kommer ikke bag på Martin Henriksen.
- Udlændingestyrelsen oplyste på forhånd, at det kun forekom i sjældne tilfælde, at asylansøgere kom til Danmark og kunne forsørge sig selv. Så vi var forberedt på, at loven ikke ville blive brugt specielt meget.
Trods smykkelovens sjældne anvendelse har den trukket adskillige overskrifter i alverdens medier. Således har både The Wall Street Journal, BBC, CNBC og The Telegraph skrevet om de danske stramninger.
/ritzau/
