Det er ikke et valg mellem pest og kolera, hvis et udspil fra EU-Kommissionen medfører, at Danmark må vælge mellem tvungne flygtningekvoter eller exit fra Dublin-forordningen, der er EU's fælles samarbejde om asylpolitik.
Det mener Martin Henriksen, der er udlændingeordfører hos Dansk Folkeparti.
Selvfølgelig skal Danmark ud af Dublin-samarbejdet, bedre sent end aldrig, mener ordføreren.
- Jeg forstår ikke, hvorfor folk trækker det op som værende det store dilemma. Det er en helt ny vej hen imod en strammere asylpolitik. Det giver os muligheder for at stramme op på nogle områder, som vi ikke har mulighed for at stramme op på i dag, fordi vi er med i Dublin-forordningen, siger han.
Som tingenes tilstand ser ud i dag, er Danmark ikke forpligtet til at tage imod flygtninge grundet retsforbeholdet, men på samme tid kan Danmark sende flygtninge tilbage til andre EU-lande som følge af Dublin-forordningen.
Men EU-Kommissionen har onsdag fremlagt en række forslag til en reform af Dublin-forordningen, der er brudt sammen som følge af den store flygtningestrøm.
Med Danmarks "nej" til en tilvalgsordning ved valget i december betyder det, at Danmark enten skal forhandle en ny parallelaftale, acceptere flygtningekvoter eller helt forlade forordningen.
Martin Henriksen fortryder dog langt fra, at Dansk Folkeparti anbefalede danskerne at stemme nej ved EU-valget.
- Det har givet os valgfrihed. Det er en helt unik mulighed for en endnu strammere asylpolitik, siger han.
Her nævner han grænsekontrol, så man kan afvise alle flygtninge ved grænsen.
Ifølge Margrete Auken (SF), medlem af Europaparlamentet, vil Danmark dog stå helt uden for alt samarbejde, hvis man melder sig ud af Dublin-forordningen.
- Dansk Folkepartis falske påstande om "andre muligheder" bør ingen lade sig narre af. Siger vi nej til det ændrede Dublin, ryger vi helt ud af den, siger hun.
- Ændringerne af Dublin-aftalen må Danmark bare sige ja til, uanset hvad der kommer til at stå. Vi har sagt nej til at have nogen indflydelse på udformningen, og vi har derfor ikke andet valg end at acceptere, hvad de andre vedtager, siger Margrete Auken.
/ritzau/
