Hvornår kan danskerne gå på pension?
Dansk Folkeparti forventer, at spørgsmålet bliver en del af forhandlingerne, når den politiske sæson indledes med forhandlingerne om 2025-planen efter august.
For at skabe et ekstra råderum til regeringens og aftalepartiernes prioriteter kan det være en mulighed at hæve pensionsalderen til 68 år allerede i 2025.
Men selv om Dansk Folkeparti ikke kategorisk afviser forslaget, bliver det ikke vedtaget med finansordfører René Christensens gode vilje.
- Det er der ikke behov for. Det skal være af økonomiske hensyn, at det skal fremrykkes. Kigger man konvergensprogrammet igennem, er det ikke pensionsalderen, der presser økonomien mest, men beskæftigelsesgraden for ikkevestlige indvandrere, som kun ligger på 30 procent.
- Man skal kigge på, hvor udfordringen ligger og forsøge at dreje på de knapper, siger han.
I slutningen af august ventes regeringen at fremlægge sin 2025-plan, som skal fastlægge kursen for dansk økonomi det næste årti.
Seks ud af ti vælgere mener ikke, at det er rimeligt at hæve pensionsalderen tidligere end aftalt. Det fremgår torsdag af en rundspørge, som Voxmeter har foretaget for Ritzau. Kun tre ud af ti finder manøvren rimelig.
René Christensen forstår godt, at vælgerne svarer, som de gør i rundspørgen.
- Jeg er enig og tror, at de tænker det samme som os. Er det der udfordringen ligger, når man har været på arbejdsmarkedet i mange år. Er det dem, der skal betale prisen for en forfejlet politik på et andet område, blandt andet flygtningepolitik, siger han.
Det er allerede aftalt, at pensionsalderen skal stige. Fra 2022 er den 67 år, og fra 2030 hæves den til 68 år.
De Radikale foreslog sidste år at hæve pensionsalderen til 68 år allerede i 2025, hvilket vakte genklang hos Liberal Alliance og De Konservative.
Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne var afvisende, men ikke kategorisk.
/ritzau/
