Dette sker med din krop efter tre dage uden kosmetik

K P

455 uger siden

|

08/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kort pause fra kosmetik, shampoo, sæbe eller andre produkter, mange af os bruger hver dag til personlig hygiejne eller ”pynt” kan gøre en kæmpe forskel for vores kroppe.

Det mener forskere fra universiteterne ‘UC Berkeley’ og ‘Clinica de Salud del Valle Salinas’, som har offentliggjort et studie om hormonforstyrrende stoffer.

Resultaterne stammer fra et studie blandt 100 teenagere fra 12 forskellige skoler og gymnasier, der fik en stak produkter uden hormonforstyrrende stoffer eller andre skadelige stoffer i. Kvinder og unge mennesker er storforbrugere af plejeprodukter, og derfor blev studiet også målrettet teenagepiger.

Blandt andet var produkterne, teenagerne fik, fri for parabener, phtalater, stoffet triclosan samt oxybenzone (der ofte findes i solcreme). Samtlige stoffer findes ofte i forskellige pleje- og makeup-produkter så som kosmetik, sæber, solcremer, shampoo, balsam og hårprodukter.

Læs også: Pas på: Disse læbepomader kan give allergi og forstyrre dine hormoner

Efter tre dage med forsøget, kunne forskerne spore et markant lavere niveau af kemikalier og skadende stoffer i kvindernes urin. Niveauet af visse parabener faldt med hele 44-45 procent. Pftalater, der ofte ses i parfume, faldt med 27 procent, mens niveauet af triclosan og benzophenone-3 faldt med 36 procent.

- Resultaterne efter bare tre dage viser, at niveauet af kemiske, skadelige stoffer falder markant ved helt simple tiltag så som at vælge produkter med mindre kemi i, siger Maritza Cárdenas, der er en af forsøgspersonerne i studiet, ifølge Collective Evolution.

Forskerne håbede på, at de unge forsøgspersoner ville lære netop denne lektie og fremover være en slags repræsentanter for andre unge, som måske i fremtiden tænker mere over, hvilke produkter de køber og bruger.

Læs også: Børnetandpasta propfyldt med allergifremkaldende stoffer

Læs også: Stor test af vitaminpiller til børn: Sundt tilskud eller spild af penge?

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: