Dette billede af amning på toilet er gået viralt

Ninna Andreasen

9 år siden

|

13/03/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Hvor siger du, jeg skal give mit barn mad???
At mit barn spiser, er ikke en klam bivirkning ved at få børn. Hvis du ikke er villig til at spise din frokost på toilettet, skal du ikke forvente, at jeg fodrer mine børn der!”

Sådan skriver Tamar Shugert til et billede, der er gået viralt på nettet.

Det viser henholdsvis en kvinde, der ammer et barn på et toilet - og en mand der spiser pasta på ditto. Tamar Shugert, som bor i Israel, fik tilsyneladende nok.

Læs også: Kvinder over hele landet viste bryster i protest 

Til USA Today siger hun, at hun har ammet sine to sønner offentligt og aldrig selv følt, at hun blev presset ud på toilettet for at gøre det. Men hun har hørt historier fra venner, som er blevet bedt om at finde mere private gemakker til at amme i. 

- Det handler ikke så meget om barnet. Barnet er virkelig ligeglad. Men jeg synes ikke, at kvinder, som gør alt, hvad de kan for at give børnene den bedste næring, skal føle sig pressede, siger hun.

Billedet er taget i Tamar Shugerts private badeværelse, og hun poserede selv holdende en bamse under et klæde, mens hendes mand spiste spaghetti på det andet.