Amazon-brugeren A. Chappell har skrevet en fabelagtig sjov anmeldelse af en hårfjernings-creme til mænd fra Veet.
Siden 2012, hvor den blev skrevet, har næsten 6000 vurderet, at den er nyttig.
Han fortæller selv, at han havde affejet de tidligere anmeldelser ved, at de måtte være skrevet af "bløde kontor-typer". Da han selv arbejder i Nordsøen, mente han, at han godt kunne klare det.
Men hvor tog han fejl, fortæller han.
Han ventede til hans kone var gået i seng. Og ude på badeværelset smurte han ellers lem og boller og mås ind i ceremen.
"Jeg ventede på, at der skulle ske noget. Og jeg skulle ikke vente længe. Først var der en behagelig varme, der hurtigt blev erstattet af en intens brændende fornemmelse og en følelse, jeg kun kan beskrive som at få en olfert med pigtråd af to personer, der forsøgte at ramme loftet med mit hovede," som han beskriver det.
Han forsøgte først at vaske cremen af igen i håndvasken, men endte med at stoppe den til med en klump hår.
A. Chappell løb så ned i køkkenet for at finde noget i fryseren, der kunne nedkøle hans ædlere dele.
Han greb en liter jordbær-is og dyppede klokkeværket i den. Men den kunne desværre ikke nedkøle den brændende fornemmelse mellem ballerne.
"Jeg fandt en pose med frosne bønnespirer og proppede en håndfuld op mellem ballerne. Det hjalp desværre ikke, da noget af cremen var kravlet helt op i stjernen. Det er nok den eneste gang, jeg har ønsket, der var en homoseksuel snemand, hvilket giver dig et indblik i, hvad jeg var parat til at gøre for at stille smerten," skriver han.
Og det var så her, hans kone valgte at stå op:
"Hun blev mødt af synet af mig med røven i vejret, jordbær-is, der dryppede fra klokkeværket og i gang med at putte en bønnespire op i numsen, mens jeg mumlede: "Aaah, det er godt."
Han slutter hele fortællingen ved at oplyse, at jo Veet fjerner håret, men fjerner også din værdighed.