MitID er blevet en uundgåelig del af danskernes digitale hverdag.
Fra bankforretninger til kontakt med det offentlige – appen er nøglen, der åbner døren til næsten alt, hvad vi foretager os online.
Forleden blev der lanceret en opdatering til appen, som gjorde det sværere for svindlere ved at udnytte MitID-brugere.
Helt konkret blev der indført et såkaldt 'nærhedstjek' i appen, som har til formål at forhindre kopiering af MitID på afstand.
Med den nye funktion skal to enheder befinde sig tæt på hinanden, når MitID overføres fra en gammel telefon til en ny.
Overførslen kræver nemlig en QR-kode og en Bluetooth-forbindelse mellem de to enheder, hvilket gør det næsten umuligt for svindlere at blande sig.
Ny mobil til jul?
Da der kun er få dage til jul, bør de danskere, der har ønsket sig en mobil, være opmærksomme på, at de skal få styr på MitID med det samme, hvis de finder en ny smartphone under træet.
Ellers risikerer de, at de ikke kan logge ind på tjenester med identifikationskrav.
Det skriver Gladsaxe.dk.
"Du kan enten kopiere din MitID ved at scanne din eksisterende enhed med din nye, ved at bruge dit pas eller ved at bruge en aktiveringskode," skriver de.
Svindelnummer i omløb
På Reddit skriver en bruger, at der er en ny form for MitID-svindel i omløb, som brugere bør være særligt opmærksom på.
Vedkommende, der står bag advarslen, skriver, at svindelnummeret er ekstremt veludført og opfordrer til, at man passer særligt på - og hjælper familiens ældre medlemmer til ikke at falde i fælden:
"Pas på jeres forældre og bedsteforældre i de her tider. Der er et ekstremt 'veludført' phishing angreb i omløb," skriver brugeren og tilføjer:
"Jeg har lige modtaget den her sms som fører til en side der til forveksling kunne ligne borger.dk, med tilhørende MitID login."
Det kan du læse meget mere om i artiklen herunder.