Derfor knalder så få på bryllupsnatten

Lotte Sørensen

|

28/10/2013

Dagens topnyheder

Det har kostet tid, penge og masser af planlægning at få det romantiske drømmebryllup stablet på benene. Og alligevel oplever den amerikanske bryllupsplanlægger Sandy Malone igen og igen, at bruden og gommen selv ødelægger romantikken. Årsagen? Alkohol.

- Sagen er, at jeg har set brude og gomme hænge i baren og tylle shots, som var det deres 21 års fødselsdag, og ikke deres bryllupsnat. Hvad sker der for det? skriver hun i et blogindlæg på Huffington Post.

Læs også: Se den søde video: Er det her verdens sejeste brudepige?

Hun nævner tre eksempler: En kvinde, der kastedede op hele sin bryllupsnat. En mand, der lige ville sige farvel til gæsterne, inden han fulgte efter sin brud til hotelværelset. Efter at have set to afsnit af en tv-serie ledte bruden efter sin nye mand, kun iført sit sexede bryllups-lingerie og en badekåbe. Hun fandt ham i baren med hans venner.

Den sidste var en brud, der i sin brandert låste sin mand ude af hotelværelset, så han måtte tilbringe natten hos sine forældre.

Læs også: De unge mødre: Camilla skal giftes i København

Sandy Malone mener, at der er skabt en for voldsom drukkultur omkring bryllupper, der kan føre til, at hvedebrødsdagene bliver fyldt med skuffelse og skænderier.

- Vil du ikke gerne kunne huske det, du har lige har brugt 12 måneder og 20.000 dollars på at planlægge? Eller er det nok for dig at se det hele på Youtube dagen efter? Og er det virkelig de minder, du ønskede at skabe på din bryllupsdag? skriver Sandy Malone.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Hvad mener du? Hvor fuld var du på din bryllupsdag? Eller har du oplevet brudepar, der fik en tår over tørsten? Deltag i debatten her.