Der er mindst tre ting, der er sikre her i livet: Du bliver født, du dør - og du vågner hver dag med søvn i øjnene.
Hver. Eneste. Morgen, vågner du og gnider søvnen ud af øjnene, men har du tænkt over, hvor den gule, snaskede masse egentlig kommer snigende fra henover natten?
Det har SciShow Mail, der i videoen nedenfor forklarer, at søvnen er små samlinger af døde hudceller, slim, støv og bakterier, der klumper sammen i løbet af natten.
Formålet er at rense tårekanaler og resten af øjet for skidt og snavs.
Hudcellerne osv. er der derfor også i løbet af dagen, men her sikrer et lag tårer og vores blink, at skidtet forsvinder løbende og af sig selv, i stedet for at hobe sig op, som tilfældet er om morgenen.
Sekretet er selvfølgelig helt normalt, men hvis du oplever rødmen eller overdrevet søvnproduktion eller meget klæbrigt søvn, kan det være symptomer på øjenbetændelse eller andre mere alvorlige sygdomme, og i så fald bør du gå til læge.
Læs også: Derfor spjætter du i søvne
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: