Du har knoklet på på arbejdet eller i skolen. Nu er du klar til ferie. Endelig skal du sydpå, på festival eller stranden.
Og så rammer halsbetændelsens nådesløse hammer.
Det fænomen oplever mange. Det gælder også Nina Hjort Jensen, der har spurgt videnskab.dk, hvad grunden kan være.
Man kan ikke udskyde sygdomme. Når en sygdom vil og kan inficere os, så sker det, slår Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, fast.
Det handler derimod om, at stress styrker immunforsvaret. I hvert fald på kort sigt.
Læs også: Danskere gør utrolig opdagelse i kampen mod kræft
De fleste infektioner opdager vi aldrig, fordi det medfødte immunsystem slår dem ned. De, vi opdager, er dem, som det erhvervede immunsystem forsøger at komme til livs med snot og feber.
Stress medfører stresshormoner i kroppen.
- Stresshormonerne kan mobilisere en masse celler i immunsystemet. De kan f.eks. mobilisere den slags celler, som hedder neutrofile granolocytter. Det er en slags ædeceller, som kan æde bakterier, inden at de for alvor bliver til store infektioner eller betændelser. På den måde kan det medfødte immunsystem arbejde lidt mere effektivt, når vi er stressede, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Men det er en stakket frist. Stressen kan nemlig kun gøre immunsystemet mere effektivt i kortere perioder.
- Vi skal altid have et vist antal viruspartikler i vores lunger, før vi får en influenzasygdom. Hvis du kortvarigt er stresset, kan du måske holde antallet af viruspartikler nede, så sygdommen ikke rigtigt slår an, siger professoeren.
Men:
- Det er kun i en kortere periode, at man kan mobilisere immunsystemet til at være mere effektivt. Hvis din stress er vedvarende, falder det medfødte immunsystem tilbage til sin normale tilstand, og så er risikoen for at blive syg den samme.
Læs også: Jeg skammer mig over min sygdom
Derudover kan immunsystemet blive svækket af vedvarig stress. Desuden har vi en tendens til ikke at spise og drikke ordentligt i stressede perioder, og den dårlige ernæring hjælper heller ikke på det.
- Og hvis virus så først slår an, kan man måske ikke mobilisere immunsystemet helt så effektivt, siger professor Jan Pravsgaard Christensen.
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:
