En 35-årig mand fra Wichita i Kansas er anholdt og sigtet for indbrud og seksuelt overgreb på en 100-årig kvinde. Det skriver The Wichita Eagle.
Den 100-årige kvinde, der bor alene, har fortalt politiet i Wichita, at hun vågnede ved at to mænd brød ind i hendes hjem. Omkring kl 07.15 om morgenen gik hun over til sin nabo for at fortælle, at de to ubudne gæster stadig befandt sig i hendes hus.
Læs også: Psykolog: Ældre-voldtægter kan starte som tyveri
Udover at ribbe huset for værdigenstande voldtog den ene indbrudtyv, 35-årig Kasey Nesbitt, den ældre kvinde.
- Hun er en stærk kvinde, som var i stand til at give os alle informationer, lyder det fra kvindes nabo til The Wichita Eagle.
Kvinden har det efter omstændighederne godt og hendes familie tager vare på hende.