Denne dag spærres område i Aalborg: "Der vil kunne høres udrykningssirener"

Mathias Madsen

28 uger siden

|

02/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Port of Aalborg bliver snart fyldt med politi, brandvæsen og ambulancer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Port of Aalborg er, som navnet antyder, beliggende ved Aalborg. Havnen er Limfjordens største havn og én af Danmarks største erhvervshavne.

Hver dag ankommer massevis af erhvervsskibe med varer fra hele verden, men snart skal havnen være arena for noget helt andet.

Port of Aalborg skal nemlig være grundlaget for en stor beredskabsøvelse, som går under navnet Øvelse Tordenskjold.

Det skriver Nordjyllands Politi.

"Øvelsens formål er at træne samarbejdet mellem de forskellige myndigheder ved en større hændelse," lyder det fra politikredsen.

Øvelsen, som beskrives som en såkaldt "fuldskalaøvelse," vil involvere både Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Region Nordjylland, og der er altså garanti for blå blink og store køretøjer på havnen når øvelsen finder sted.

Det hele kommer til at foregå tirsdag d. 4. juni i tidsrummet kl. 1700 til kl. 2100, men ifølge Nordjyllands Politi vil der "formentlig være aktivitet i området et par timer førog efter."

I tidsrummet for selve øvelsen vil der "forekomme opmarch af køretøjer og delvis afspærring på og omkring Langerak, hvor Port of Aalborgs østhavn er beliggende, ligesom der vil kunne høres udrykningssirener mv."

Øvelsesleder Claus Dahl Olesen har forklaret, at fokus for øvelsen vil være på indsatsledelse, opbygning af skadestedet og træning af mandskab i procedure og materiel. Derudover er øvelsen også til for at Port of Aalborg kan få afprøvet og trænet deres beredskabsplaner.

Der vil være ca. 140 deltagere i øvelsen.