Datohysteri: Danskerne misforstår holdbarhed

Christian Ribergaard

11 år siden

|

16/05/2013

Dagens topnyheder

Når det kommer til madvarer, så er danskerne dato-nazister. Er 'mindst holdbar til' datoen overskredet, så er det i skraldespanden med maden.

- Der er en stor forskel på 'mindst holdbar til' og 'sidste anvendelsesdato', forklarer Selina Juul, stifter af Stop Spild af Mad, til Dagens.dk og fortsætter:

- Mad, som har overskredet 'sidste anvendelsesdato', er dårligt, og skal smides ud. Det kan du få madforgiftning af, mens mad med en overskredet 'mindst holdbar til'-dato på ingen måde er giftigt.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

'Mindst holdbar til' er en dato, som er fastsat af producenterne og kan nemt overskrides. Det handler om at bruge sin sunde fornuft.

Lugter maden underligt eller ser forkert ud, så skal det smides ud, men ellers er der ingen grund til ikke at spise det.