Danskerne betaler stort set det samme i skat, som de gjorde for 15 år siden. Det på trods af, at befolkningen flere gange i perioden er blevet præsenteret for politiske aftaler, der skulle sænke skatten på arbejde.
Det viser en analyse fra Dansk Erhverv på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, skriver Jyllands-Posten.
- Det er blevet oversolgt, som om at nu er der kommet skattelettelser. Men det er der sådan set ikke, fordi skattetrykket er det samme. På nogle områder har man lettet skatten, men så har man hævet skatten på andre områder. Det sidste er gået under radaren, siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, til avisen.
Ifølge analysen udgjorde de personlige indkomstskatter i alt 23,8 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2001.
Det er omtrent samme niveau som i 2015, hvor skattebetalingerne svarede til 23,5 procent af den samlede værdi, der blev skabt.
Skiftende folketingsflertal har ellers fire gange vedtaget at sænke skatten på arbejde. Det skete i 2003, 2007, 2009 og 2012.
Brian Mikkelsen (K), skatteordfører og minister i den tidligere VK-regering, erkender, at "vi gjorde det ikke godt nok".
Analysen kommer forud for efterårets afgørende forhandlinger om en ny skattereform.
Denne gang skal det være "reelle skattelettelser og ikke bare en omlægning", lyder det fra Venstres finansordfører, Jacob Jensen.
- Vi må være ærlige og sige, at vi ikke er lykkedes med at komme længere ned på skattetrykket på arbejdsindkomst. Men vi har dog trods alt holdt os i skindet, i den forstand at det alt andet lige ikke er gået den anden vej, siger han til Jyllands-Posten.
Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann fra Aarhus Universitet er de skattelettelser, der er gennemført de seneste 15 år, primært kommet folk med høje indtægter til gode. Men gennemsnitligt har skattetrykket ikke rykket sig.
/ritzau/
