Danskere kan vinde priser i Cannes

admin

10 år siden

|

14/05/2014

Dagens topnyheder

Hovedkonkurrencen i årets filmfestival i Cannes er uden danske film, men alligevel er der flere danskere, der har mulighed for at blive belønnet.

* De danske skuespillere Sonja Richter og David Dencik medvirker begge i Tommy Lee Jones "The Homesman", der kan vinde Den Gyldne Palme.

* Jonas Arnby, der debuterer i Cannes i sideprogrammet Semaine de la Critique med sin gyser "Når dyrene drømmer", kan vinde prisen Det Gyldne Kamera.

* Den argentisk-dansk-amerikanske "Jauja", der er instrueret af Lisandro Alonso og har Viggo Mortensen i sin første dansksprogede hovedrolle og Ghita Nørby på rollelisten kan vinde i kategorien "Un Certain Regard".

* I "Un Certain Regard" skal også svenske Ruben Östlunds film "Turist", der er danskproduceret kæmpe om en pris.

De er der også:

* To danske kortfilm produceret af Nordic Factory, Milad Alami og Aygul Bakanovas "Void" og Kræsten Kusk og Natalia Garagiolas "Sundays" bliver vist i Directors' Fortnight.

* Kristian Levrings western "The Salvation" med Mads Mikkelsen får en speciel midnats-visning i hovedprogrammet, dog uden for konkurrence.

* Eva Jakobsen er i år udvalgt som en af de 24 europæiske "Producers on the Move".

* Instruktør Nicolas Winding Refn er i år med i juryen, der uddeler Den Gyldne Palme.

/ritzau/