Danskere kan juble: Lønfest på vej med større købekraft end nogensinde

Laurids Gjelstrup

8 uger siden

|

05/12/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lønfest på vej med større købekraft end nogensinde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne på det private arbejdsmarked kan se frem til større købekraft i de kommende år, hvis man skal tro Økonomiministeriets seneste Økonomiske Redegørelse.

Prognosen peger på reallønsstigninger i 2025 og 2026, hvor timelønnen forventes at stige med henholdsvis 3,4 og 3,2 procent, hvilket ligger over den forventede inflation på 1,9 og 1,7 procent i samme periode.

Det skriver Ekstra Bladet

Seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank finder prognosen realistisk og fremhæver, at udviklingen i høj grad afhænger af forårets overenskomstforhandlinger.

"Vi tror, at overenskomstforhandlingerne ender med et resultat på omkring tre procent," siger han og tilføjer, at et stramt arbejdsmarked kan føre til yderligere lønstigninger.

"Hvis regeringen får ret i, at vi er i en højkonjunktur med fremgang i beskæftigelsen og fald i ledigheden, vil der nok i praksis ryge lidt ekstra på lønnen".

Smitter af på privatforbruget

Den solide lønvækst ser dog ikke ud til at skabe en farlig løn-prisspiral, som økonomer tidligere har frygtet.

3,4 procent er måske i den høje ende, men det er ikke meget i forhold til lønstigninger på eksportmarkederne. Det vurderes i samme ombæring at lønninger er inde i en sund udvikling.

Cheføkonom Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd deler vurderingen, og vurderer at timelønningerne stiger med det normale niveau i en tid med stabil inflation og produktivitetsstigning.

Reallønsstigningerne forventes også at smitte af på privatforbruget. Mens væksten i privatforbruget i år kun har været på beskedne 0,3 procent, forventer regeringen en markant stigning til 1,8 procent i 2025 og yderligere til 2,2 procent i 2026.

Dermed tyder det på, at danskerne vil bruge en større del af deres ekstra indkomst på forbrug i de kommende år.