En af de danske mærkesager har været spørgsmålet om fordeling af støtten indenfor hvert land. Her havde Kommissionen lagt op til en fordeling, der ville indebære dramatiske indtægtsforskydninger mellem danske landmænd, og som kunne rive gulvtæppet væk under de danske mælkeproducenter. Men det er nu afværget.
»Der er faldet en meget tung sten fra mit hjerte nu, hvor vi er landet på en aftale, hvor fordelingen mellem landmænd holder sig under 2 procent. Det sikrer eksistensgrundlaget for de danske mælkeproducenter. Det er en udfordring, jeg har været meget opmærksom på under hele forhandlingsforløbet,« siger Mette Gjerskov.
Aftalen i ministerrådet betyder også forbedrede muligheder for at yde støtte til investeringer med gavnlige effekter på miljø og klima. Støtten til sådanne projekter øges betydeligt, da der kan opnås et EU tilskud på 75 procent.
Et led i reformen er også, at 30 procent af den direkte landbrugsstøtte vil blive betinget af, at landmanden overholder nogle grønne krav. Blandt andet skal i første omgang fem procent – med mulighed for en stigning til syv procent - af landbrugsjorden udlægges til miljøfokusområder, det vil sige natur- brak eller randzoner.
En anden af reformens nyskabelser er indførelsen af engangsbetaling for frivillige miljøvenlige tiltag.
”I fremtiden får landmanden mulighed for at langtidsplanlægge miljø- og klimavenlige tiltag og at få hele støttebeløbet udbetalt på én gang. Det er en kæmpe fordel. Både fordi det giver en sikkerhed i planlægningen og fordi det er en byrdelettelse for den enkelte landmand. Desuden er det også en administrativ forenkling for systemet”, siger Mette Gjerskov, der under det danske formandskab kæmpede særlig indædt for både grøn omstilling og afbureaukratisering.
Hvad angår arbejdet med fortsat markedsorientering af det europæiske landbrug, er Mette Gjerskov til gengæld skuffet.
”Jeg havde gerne set en fortsættelse af den markedsorientering, der har været en rød tråd i reformeringen af landbrugspolitikken de seneste mange år. Det er beklageligvis ikke lykkedes”, siger fødevareministeren med henvisning til, at afskaffelsen af sukkerkvoterne er udskudt til 2017, og at det igen bliver muligt at gøre flere dele af støtten produktionsafhængig. Desværre trækker mange lande i den forkerte retning på dette område.
Den overordnede budgetramme for landbrugspolitikken fra 2014 til 2020 blev aftalt af stats- og regeringscheferne på topmødet i februar. Og med dagens aftale om indholdet i reformen af den fælles landbrugspolitik kan det irske formandskab nu indlede forhandlinger med Europa Parlamentet. Formandskabets forhåbning er at nå frem til en fælles beslutning mellem ministerrådet, Kommissionen og Europa Parlamentet i juni måned.
