Tweetet, som TREFOR Driftovervågning har delt, bekræfter, at mere end 2000 husstande i Vejle er uden strøm.
Det sker efter uventet strømafbrydelse i elnettet i dele af Vejle.
"Vi er i gang med at finde årsagen Vi har ca. 2021 afbrudte kunder, og forventer normal forsyning omkring kl. 19:00," skriver de.
Kunderne, som er berørt, er varslet.
TREFOR Driftovervågning ledte efter årsagen til afbrydelsen. Herefter blev det meldt ud, at man forventede normal forsyning igen kl. 19 fredag aften.
Klokken 17:54 var elforsyningen dog igen normal.
"Vi forventer ikke yderligere forstyrrelser. Årsagen var fejl på 10kV kabelnettet på Vejle Havn. Skadestedet er isoleret og bortkoblet," skriver TREFOR og beklager afbrydelsen.