EU-Kommissionen er ikke ambitiøs nok i sit klimaudspil. Kommissionen har helt opgivet sit mål om energieffektivisering, og det er helt galt, mener Dansk Byggeri, der er skuffet over kommissionens ambitioner.
- Det er brandærgerligt, at kommissionen ikke tør udfordre medlemslandene og foreslå bindende mål for energieffektivisering.
- Dansk Byggeri havde meget gerne set de mere modige forslag fra Europa-Parlamentets miljø- og energiudvalg om bindende energimål for 2030 på 40 procent for energieffektivisering, 40 procent CO2-reduktion og 30 procent vedvarende energi, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
Direktøren henviser til, at det Internationale Energi Agentur (IEA), vurderer, at energieffektivisering kan halvere det forventede globale energiforbrug frem mod 2035 og i gennemsnit skære 20 procent af udgifterne til brændsel.
Mulighederne er enorme, også i byggeriet, hvor 80 procent af potentialerne stadig ikke er realiseret, ifølge IEA.
- Der skal ikke opfindes nye revolutionerende teknologier, for de findes allerede, når vi taler om energieffektivisering. Men der er behov for at skabe de rigtige rammebetingelser for at udbrede teknologierne til vores bygninger og virksomheder.
- Et bindende mål ville have sendt et stærkt signal til medlemslandene om, at der skal gøres noget for at fjerne barrierer og motivere til energieffektivisering, pointerer Michael. H. Nielsen.
Den liberale tænketank Cepos er også kritisk overfor EU-Kommissionens udspil, det burde helt have opgivet målet om vedvarende energi på 27 procent i 2030.
- EU-kommissionen burde udelukkende have koncentreret sig om CO2-målet. Problemet ved energiforbrug er CO2, og det burde derfor have været eneste fokusområde. Når det gælder klimaet, er det eneste, der tæller, at nedbringe mængden af klimagasser, siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen.
Målet kunne nås gennem en pris på CO2-udledning gennem afgifter og kvotepriser.
- Så vil virksomheder og forbrugere vælge de billigste og mest effektive måder at reducere udslippet på. Men hvis man oveni laver regler for, hvordan de reducerer, bliver den grønne omstilling dyrere, siger Otto Brøns-Petersen.
/ritzau/
